1. En fisk på tør grund Det medfører et stort følelsesmæssigt pres at flytte til et nyt land. Begrebet kulturchok blev først introduceret i 1958 til at forklare det stress der ofte følger med flytning fra et kulturområde til et andet.  Folk ved ikke hvordan de skal opføre sig på et nyt sted og kan ikke gribe til tidligere livserfaringer for at håndtere nye omstændigheder.  Det er vigtigt at forstå hvad kulturchok handler om, for at have mulighed til at reagere fornuftigt mod det.   Når folk flytter fra et land til andet kan det sammenlignes med en fisk på et tørt land. Som fiskene har de svømmet i egen kultur hele sit liv. En fisk ved ikke hvad vand er. På samme måde tænker vi ikke så meget på den kultur som har formet os. Når vi pludselig er omgivet med nye og fremmede omgivelser og kultur, går alt i opløsning.   Følelesesmæssig forvirring ved flytning kan være svær at holde ud for børn og især teenagere. Børnene møder mange nye mennesker og skal lære nye vaner og et nyt sprog. De er blevet revet væk fra slægtninge, bedsteforældre, venner, legekammerater og lærere, folk som de søger til og giver dem støtte i livet. Det kan være hårdt og smertefuldt at være uden sprog på et fremmed sted fordi sproget er nøglen til al  kommunikation.   Smerten kan også opstå ved forældrenes magtesløshed til at hjælpe barnet fordi de ikke ved hvordan de skal opføre sig. Andre faktorer er ikke helt så åbenbare: Bekendte lyde, udsigt, lugt og smag er ikke til stede længere.   I alle kulturområder er uskrevne regler om folks samkvem. De udtrykkes i kropssprog og stemmeføring. Mange elever af udenlandsk oprindelse bliver forvirrede på grund af hvad i deres øjne forekommer som mangel på disciplin i islandske skoler. Et barn som er vokset op ved militæragtig disciplin og formale forhold i skolen, kan reagere mod mere frihed og uformale forhold med tøjlesløs opførsel.   De er blevet frarøvet alle forholdsmæssige grænser for opførsel og de må lede efter nye grundlag i den henseende. De bliver forvildede og usikre i den situation.   Derfor er det vigtigt at oplyse elever og forældre om skolesystemet og samkvemsforhold i skolen. Det er vigtigt at skabe omstændigheder der gør tilpasningen nemmere. Vanskelige omstændigheder øger presset meget.   Lærerne må være tålmodige og tage tid til at forklare de simpleste ting som islandske børn lærte i begyndelsen af sin skolegang. Måske har mange elever snævre idéer om studieretninger eller bare anderledes end vores idéer. Det tager tid at finde ud af at studere i en skole som har helt andre værdier og livssyn end skolen i det gamle land (oprindelsesland).   For eksempel: - at man erhverver sig viden på en selvstændig måde. - at man kan få hjælp når man beder om den. - at man lærer for sig selv, for at styrke sin egen udvikling og viden.   Den uformelle frihed der hersker i islandske skoler kan vær svær at håndtere. Det er det aspekt som er det sværeste for alle, elever, forældre og lærere. Hvis der ikke opnås samarbejde  mellem de voksne og eleverne på dette stadium kan det have en negativ indflydelse på studierne i det lange løb. Simple sædvaner i islandske skoler kan også være vanskelige for folk. Nogle børn forstår f. eks. ikke hvorfor alle skal ud i frikvarteret uanset vejret, eller hvorfor alle skal tage deres sko af. Faktisk er mange folk fra Asien bekendt med den sædvane. At tage brusebad efter gymnastik er en særislandsk skik og skaber tit store problemer. Brusebad før og efter svømning skaber ingen problemer. Alle børn som kommer til modtagelsesafdelingen og ikke har lært at svømme er ivrige og dygtige i svømmetimerne.   2     2. Kulturchockets fem stadier  Kulturchock deles op i stadier. Hvert stadium kan være langvarigt eller det forekommer kun ved bestemte omstændigheder. Det er vigtigt at være klar over at kulturchock er en fuldstændig normal tilstand som påvirker folk på forskellige måder, netop som sorg, ulykker, og anden belastning i livet. Nogle reagerer stærkere end andre, og ikke alle bliver udsat for alle fem stadier af kulturchok.   DET FØRSTE STADIUM er tit blevet kaldt hvedebrødsstadiet. Det karakteriseres ved spænding og forventninger. Mens det står på nyder folk den spænding som det medfører at være på et nyt sted hvor alt er interssant. Nogle forlader aldrig dette interessens ophavsstadium som er en følge af at være i udlandet. De forbliver hele opholdstiden i en mild form for ekstase og opføreer sig som evighedsturister: rejser til nye og spændende steder, bliver kun venner med sine egne landsmænd og vedligeholder sin gamle levevis. Hos de fleste, på den anden side, går hvedebrødsdagene over og så kommer de ind på kulturchokkets anded og sværeste stadium.   DET ANDET STADIUM er det egentlige chok. Det oplever vi hos vore elever i modtagelsesafdelingen. Derfor bliver det andet stadium behandlet grundigere end de andre.   Det karakteriseres ved modløshed og generel ubehag. Karakterændringer kan mærkes, depression, mindreværdsfølelse og irritation, folk er mere sårbare og mere grædenemme, er mere bekymret over sit helbred, lider af hovedpine, mavepine og klager over smerter og overfølsomhed. Koncentrationsvanskeligheder forekommer tit og reducerer evnen til at lære et nyt sprog. Disse virkninger forøger så endnu mere angsten og stresset.   I kølvandet bryder identiteten sammen og man får svært med at løse simple opgaver. Samtaler på dette stadium drejer sig om ting man ikke kan købe, hvad man må klare sig uden, og alt det folket i det nye land gør “forkert” (som betyder "anderledes"). Dette stadium kan tænkes som flugtstadium fordi i denne periode tænkes der meget om at vende tilbage til det gamle land.   Folk har tendens til at se sin egen kultur som den eneste måde til at gøre tingene. Den holdning kaldes etnocentrisme, en tro at ens egen kultur, race og nation er universets navle. Indivieder identificerer sig med sin egen gruppe og dens opførsel. Alle kritiske bemærkninger opfattes som provokation, både mod individet og gruppen. Hvis du kritiserer mig kritiserer du mit land.   Derfor viser folk gerne fjendtlig og aggressiv modstand mod værtslandet på kulturchokkets andet stadium. Denne fjendtlighed udspringer fra naturlige vanskeligheder som en familie eller et individ bliver udsat for i tilpasningsprocessen. "Jeg har det virkelig skidt i det nye land, der må være noget forfærdelig galt her"!!!   Der er skolevanskeligheder, sprogvanskeligheder, boligproblemer, problemer med arbejde og den kendsgerning at folket i værtslandet er bare fuldstændig ligeglad med disse problemer eller ser ud til ikke at forstå dem. Det resulterer i aggressivitet og ubehag over at folket slet ikke kan lide udlændinge.   Derfor er det vigtigt at forstå kulturchok og blive klar over hvad der foregår i menneskes samkvem. Det er vigtigt at være bevidst om sin opførsel overfor folk som lider af kulturchok. I begyndelsen er folk ofte godt modtaget men når tiden går og nyhedens interesse forsvinder forvandles opførselen tit til reservethed og endda modvilje som indvandrere oplever som fjendtlighed. På den måde kan der optrappes fjendtlighed og aggressivitet på begge sider.   I stedet for at betragte vanskelighederne i kulturel sammenhæng, så tales der om disse problemer som om de er lavet af værtslandet specielt med den hensigt at skabe problemer for gæsten. Under den slags omstændigheder opstår der et kredsløb af stereotyper som kan føre til sammenstød hvis folk ikke passer på at tilegne sig tolerance: "Disse islændinge" eller "disse indvandrere" er så og så.......!   KULTURCHOKKETS TREDJE STADIUM karakteriseres ved at man begynder at fordybe sig i ny levevis. Med tålmodeghed kan man nå dette stadium i slutningen af det første år. Man lærer nogle nøglebegreber i den nye kultur og den tidligere uorden og retningsløshed bliver mindre påfaldendne. Samkvem tages op med de indfødte, f. eks naboer og arbejdsfæller eller skolekammerater. Ordforråd og udtale af det nye sprog læres. I stedet for at stå udenfor kulturen og betragte den med kritiske øjne, dykker man ned i det nye lands levevis.   DET FJERDE STADIUM er tilpasningens sidste stadium og karakteres ved fuld deltagelse i det nye lands levevis. Nu tænker man sjælden på "dem" og "os". Man har tilpasset sig livet både hvad angår følelser og generel aktivitet og lever et lige ubesværligt liv som før.   DET FEMTE STADIUM: Længe efter, når man er flyttet tilbage til hjemmelandet sker noget uventet. Man mærker kulturchokkets femte stadium. Det kaldes bagvendt kulturchok eller tilbagekomstchok og forekommer når man vender hjem igen. Hjemmelandet er ikke behageligt mere fordi man har været længe væk og er behagelig med sæder og vaner som tilhører en ny livstil. Meget har ændret sig og det kan tage nogen tid at vænne sig til sin egen kulturs levevis, sprog og symboler.     3. Familien og kulturchok At flytte fra hjem, bekendte omgivelser og families og venners støttenet forstyrrer hele familiens balance. Rollerne i ægteskabet ændres tit, især hvis den ene ægtefælle forlader arbejde for at følge den anden på en karriererute. Forældreansvaret ændres eller udlignes, som kan vække fortrydelse eller ærgrelse i begyndelsen. Åben kommunikation indenfor familien er særdeles vigtig i det første år. Det er vigtigt at børnene får lov til at udtrykke sig um ubehagelige følelser som vrede, desperation og savn, for at formindske upassende afløb for følelser og at disse følelser får afløb udenfor hjemmet   Børn i skolealder/teenagere Børn i skole deler tit hvedebrødsdagestadiet med forældrene men fortsætter så til kulturchokkets næste stadium når forskellen vækker angst. Atmosfæren hjemme har også indflydelse på dem.   Det er almindeligt at teenagere bliver i begyndelsen vrede og oprørske  på grund af flytningen. De er mere rodfæstet med vennerne i skolen og det sociale liv i hjemlanded end de yngre søskende som har nemmere med at tilpasse sig nye omstændigheder. Men med tid og time og passende støtte fra forældrene, åben kommunikation og tålmodighed begynder de snart at prale oferfor vennerne derhjemme om spændende lov i et nyt land.   Godt og slemt Det goder er at familiens kulturchok tager ende engang; det slemme er at den eneste vej til at komme af  med det er at gå det igennem. Forældre må være forberedt på seks hårde måneder. I det følgende er nogle forslag til forældre om at gøre tilpasningen nemmere.   Vær tålmodig, tålmodig og mere tålmodig, for at lytte og tale med børnene, meget mere end før. Vær til rede så meget som muligt i begyndelsen.   Forklar kulturchok og dets stadier for dem, uanset alder. Voksne undervurderer tit børnenes forståelse.   Se til at børnene kan tillade sig at udtrykke deres forbitrelse eller andre såkaldte negative følelser så deres utilfredshed ikke kommer til udtryk på forkerte steder udenfor hjemmet (som. f. eks. at få udløb i skolen, når barnet har aldrig vist dens slags opførsel før).   Fornægt aldrig kulturchokkets eksistens. Hvis du lider af perfektionstrang som ikker tillader tilpasningstid, så er der fare for at du astsætter din familie i kulturchokkets svære stadium. Nogle børn ser ud til at kunne gå ubesværet igennem ændringer. Andre kan ikke og hvis deres følsomhed overfor disse omstændigheder er fornægtet så kan det forlænge “flugt”stadiet.   Skab så megen stabilitet som muligt og indfør et nyt familiemønster hurtigst muligt. Faste vaner er vigtige. Være parat til at diskutere med dine børn om hvad der er nyt og anderledes i deres omgivelser og svar alle spørgsmål. Fasthold dine opdragelsesværdier og vær sikker på at hjælpe dem ved at nå fodfæste fra begyndelsen. Hjælp dine børn med at komme til at lege og være udendørs som fører børn sammen.   Hvis du synes at dit barn, børn og familie ikke tilpasses de nye omgivelser, skal du ikke tøve med at søge hjælp hos eksperter. Der er ingen skam eller ydmygelse at söge konsultation udefra. Det er ofte muligt at opnå gode resultater på forholdsvis få timer med en objektiv, trænet specialist. Der er ingen grund til at være udsat for unødvendig langvarig stress , søg hjælp!   Regn ikke med at kunne være et fuldkomment forældre i denne periode. Gør dit bedste, vær altid fleksibel og bevar humøret.   4. Fremtiden og multiculturalisme Historiske punkter I det 20. århundredes sidste årti er mange nationer og områder blevet splittet op i etniske grupper, klaner, og folkestammer. Denne opløsning er gået hånd i hånd med ekstrem grusomhed hos individer og grupper overfor andre. Forskelle i hudfarve, sædvaner, tro, oprindelse og social stilling har ofte tændt grusomhed og vold mod andre mennesker. Sådan har det været i menneskehedens historie og det forbliver med at være et problem som menneskeheden må kæmpe med. Alle kulturområder og alle etniske grupper ejer værdier som de kan være stolte af. Fleste nationer bærer den byrde at have en gang deltaget i dårlig behandling eller underkuelse af andre. Hos alle nationer, samfund, religiøse og etniske grupper folkeslag, og klaner findes uretfærdighed overfor dem sem er anderledes på en eller anden måde. Uretfærdigheden som mindretalsgrupper bliver udsat for stammer først og fremmest af frygt og had som igen forstærker vold. Hvis grupper føler de på en eller anden måde er udsat for undertrykkelse eller ydmygelse reagerer de ofte voldsomt og misbehandler endog andre. Dette adfærdsmønster fines mange steder. Hvis skolen er f. eks. for ufleksibel og krævende overfor dem som på en eller anden måde er dårligt stillet kan det fremkalde enten voldsomme reaktioner eller depression og reserverethed. Multikulturalisme Antallet af indvandrere er blevet fordoblet i de sidste fem år og i år 2002 er de ti tusind. Vi må reagere mod disse nye omstændigheder. I 2001 udgav Reykjavík kommune et multikulturelt program der dækker over folkeskolen. Det er nødvendigt for lærere og andre medarbejdere ved folkeskolen at forstå hensigten med multikulturel undervisning. Dens hensigt er især at ændre undervisningsinstitutter og læremateriale sådan at alle elever får lige muligheder til uddannelse uanset handikap, sociale omstændigheder, køn, race eller kulturelle særpræg. Multikulturel undervisning giver os mulighed til at se de problemer i øjnene som vi har til fælles og fremtrække det bedste fra enhver kulturarv. Hvordan kan vi reagere? Evne til at udtrykke respekt og positiv hensynsfuldhed mod andre er vigtig faktor i virkningsfuld samkvem mellem kulturer. Det er nødvendigt at tilegne sig tolerance, fleksibilitet og åben, positiv indstilling overfor det nye og vise dem forståelse som er anderledes. Der kan være forskellige forklaringer på menneskes opførsel som ikke er indlysende. Uacceptabel opførsel kan ikke tillades. Men samtidig er det nødvendigt at passe på ikke at vise fjendtlig indstilling overfor dem som opfører sig på en usædvanlig måde. Det er uhyre vigtigt at vi lærer tolerance og lærer det andre. Der er grænser for kulturel tolerance. Det har det 20. århundrede lært os igen og igen. I mange kulturer hersker dybtgåene overbevisninger som vi beklager og synes er forfærdeligt at eksisterer. Det er f. eks. idéer om kvinder og deres krop, om racer, om børn,  om myndigheder og lovbrydere, om de syge, de svage, de fattige og de rige. Vi behøver universelle ideer som alle kan acceptere. De må indebære anerkendelse af menneskenes og kulturernes mangfoldighed. Ellers opstår fare for kaos, fjendtlighed og konflikter. Vi har mulighed for at udvikle positiv holdning til individuelle eller fælles menneskelige kulturværdier og oprette tolerance overfor alle særpræg der ikke ødelægger mennesker og deres samfund. Det tager lang tid at styrke tolerance og forståelse af forskelle. Når vi kæmper for multikulturel tankegang opdager vi at på lang sigt er det mere resultatsmæssigt at anerkende en tankegang som er forskellig fra det vi er vant til. I stedet for at undvige at tage imod fremmede elever er det mere givende at konfrontere de problemer der opstår. Det udvikler vores forståelse og sætter os i stand til at tage imod forskellige elever.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

© Anna Guðrún Júlíusdóttir  Höfundur texta og útlits: Anna Guðrún Júlíusdóttir   Yfirlestur og þýðingar: Viðar Hreinsson